Showroom
Møbelkunstby Ladens showroom er et lille, koncentreret rum, hvor møblerne får lov at tale for sig selv. Pladsen er begrænset, men udvalget er nøje kurateret, så hvert møbel kan opleves i ro og uden forstyrrelser. Her handler det ikke om mængde, men om kvalitet, detaljer og fornemmelsen af materialer, overflader og møbelkunst.
Showroomet giver mulighed for at komme helt tæt på møblerne og opleve værker fra by Ladens kollektion i virkeligheden. Farverne får dybde, højglansen ændrer sig med lyset, og proportioner, materialer og funktion træder tydeligt frem. Det er samtidig et sted for dialog om udtryk, farvesammensætninger og muligheder – både i færdige værker og i personlige projekter gennem Your Pieces.
Selvom rummet er lille, rummer det essensen af by Laden: Gennemarbejdet håndværk, restaurering med omtanke og møbelkunst med personlighed. Showroomet fungerer både som arbejdsrum, udstillingsvindue og mødested, hvor man også kan få indblik i processerne bag værkerne og opleve, hvordan eksisterende møbler transformeres til nye udtryk.
Besøg i showroomet sker efter aftale, så der er tid og ro til fordybelse. Der er normalt åbent, når der arbejdes i værkstedet på hverdage mellem kl. 9 og 15. Du er dog altid velkommen – ring 74 47 46 01 eller send en SMS på +45 23 20 91 11, så sender vi en kode, og du kan besøge showroomet, når det passer dig.
